Stuehuset er blandt de mindste i Island. Grundfladen er kun 29 m² men så er der overetage med mansard. Hjörleifur Stefánsson arkitekt siger i sin bog Andi Reykjavíkur:

Af de sten som måtte  ryddes væk for at kunne lave et lille tun byggede familierne dette lille, beskedne hus som ikke retter sig efter nogen statelige kundskabsregler om skønhed, men kun den fattige mands tradition at benytte nærliggende materialer for at bygge et ly til sin familie med så lille omkostning som muligt. Men huset er simpelthen smukt og dets skønhed appellerer til alle mennesker fordi vi uden omsvøb forstår hvordan huset blev skabt og det fortæller en smuk historie om vanskelige livsvilkår.

Kunstfærdigt bygget gærde af sten omkring det lille tun som tilhører Litlibær vækker opmærksomhed fordi det har kostet meget slid og dygtighed. Hele gærdet vejer hundreder af tons og det er derfor klart, at en stor del af stenene har været flyttet hertil. Man ved ikke hvor gammelt gærdet er, men de som kender til stedet mener at det er nogle hundrede år gammelt og helt sikkert ældre end stuehuset.

Ovenfor stuehuset var et lille udekøkken hvor man kunne bruge store gryder for at varme vand til uldvask om sommeren, og koge blodpølser og lignende i slagtetiden om efteråret.