Historien om de to familier, der satte sig for at leve af jordbrug på gården Litlibær i Skötufjörður, er et godt eksempel på fattige mennesker, der begyndte med to tomme hænder, men lykkedes med dygtighed og flid at blive nogenlunde velstillet og forsørge store familier. De levede af landet men først og fremmest af fangsten fra havets rige fiskebanker.

De første forpagtere på Litlibær var ægteparret Guðfinnur Einarsson og Halldóra Jóhannsdóttir, der fik 15 børn, hvor af kun 9 nåede at blive voksne og ægteparret Finnbogi Pétursson og Soffía Þorsteinsdóttir der fik 8 børn hvor af 7 nåede  at blive voksne.